Bliv fagvejleder hos MentorDanmark og gør en forskel for børn og unge

Får du energi af at tale med mennesker? Kan du bevare overblikket og tage styring? Og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge? Så er det måske dig, vi søger. 

Vores passionerede fagvejledere i MentorDanmark matcher hver måned hundredvis af elever med engagerede mentorer i hele Danmark, og lige nu har du muligheden for at blive en del af vores fagvejleder-team. 
 
MentorDanmark er Nordens største lektiehjælpsvirksomhed, og vi tilbyder privat og skræddersyet lektiehjælp til børn og unge i folkeskolen og gymnasiet. Vi har et ambitiøst mål om at oplyse, inspirere og styrke børn og unges tro på egne evner. Undervisningen står vores dygtige mentorer for, men alle i MentorDanmark er drevet af at gøre en forskel for den enkelte elev, både fagligt og menneskeligt. 

Arbejdsmiljøet er positivt og travlt, og omgangstonen er uformel  
Vi er et dynamisk og ungt team af ca. 15 fagvejledere på både deltid og fuldtid. Vi er placeret i hjertet af København og søger en relationsskabende og udadvendt kollega til at varetage henvendelser fra elever, forældre og mentorer. Du bliver en del af et stærkt og socialt team, hvor støtte, sparring og samarbejde er en prioritet. 

Der medfølger også en attraktiv kantineordning. 

Fokus på professionel kundeoplevelse, rådgivning og salg 
Som fagvejleder er du dagligt i dialog med vores familier og mentorer. Du er bindeleddet, og din vigtigste opgave er at skabe den bedst mulige oplevelse gennem telefonen, samt på bedste vis guide, besvare og løse de forskellige henvendelser og spørgsmål. 

Arbejdet vil byde på opgaver, såsom:  

  • Tage den indledende dialog med forældre og elever med fokus på at afdække deres behov og rådgive om det videre forløb 
  • Søgning i intern database og tilknytning af den helt rigtige mentor  
  • Rådgivning og salg af undervisningsforløb 
  • Løbende opfølgning på forløb og sikre tilfredshed hos både elever og familie 
  • Håndtere og løse problemer med ro og empati 
  • Rapportering efter hver samtale  

Hos os går service og salg hånd i hånd – vi tror på, at det bedste salg sker gennem oprigtig interesse og rådgivning, og det er derfor essentielt, at du trives i et resultatorienteret job. 

Arbejdsfordeling vil være 50% telefonisk kontakt og 50% administration. 

Det vi håber, du bringer til teamet 
Vi har ingen krav til din uddannelse, kommende studie eller baggrund. Erfaring med kundeservice, rådgivning, salg eller lignende kan være en fordel. 

Til gengæld er det vigtigt for os, at du er nysgerrig, lyttende og trives med at tale med mennesker i al deres forskellighed. Du værdsætter en hverdag med mange kontaktflader, og hvor en præcis og tydelig kommunikation er i fokus. I din tilgang til familier og mentorer er du empatisk og serviceminded, og det falder dig naturligt at stille undersøgende og uddybende spørgsmål. Du formår at skabe tillid gennem telefonen og samtidig tage styringen i samtalen, når det er nødvendigt. 

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • Er tryg ved at tale i telefon dagligt – og kan både lytte og lede en samtale 
  • Er proaktiv, ansvarlig og ser det som en selvfølge at tage ejerskab 
  • Er struktureret og trives med at jonglere flere opgaver ad gangen – også når tempoet er højt 
  • Har et positivt mindset og bidrager med god energi i temaet 
  • Har lyst til at arbejde i et tæt team, hvor samarbejde, sparring og støtte er en fast del af hverdagen 

Yderligere skal du kunne se dig selv i jobbet minimum et år. 

Fuldtidsstilling  
Vi søger to fuldtids fagvejledere med opstart ultimo juni og primo august. Stillingen er på 35-37 timer ugentligt. En aftenvagt om ugen og en månedlig weekendvagt skal forventes. Arbejdstiden fordeles fortrinsvist i tidsrummet kl. 08-18. 
 
Da vi har et fast oplæringsprogram, du vil skulle igennem, ser vi gerne, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider de første tre uger ved en eventuel ansættelse.  

Har du spørgsmål til os? 
Du er meget velkommen til at kontakte driftschef Simone Kahl Andersen på sia@mentordanmark.dk

Ansøg 
Send os din motiverede ansøgning og CV via knappen nedenfor. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at modtage din ansøgning. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

MentorDanmark - en del af Gyldendal - er Nordens førende lektiehjælpsvirksomhed med mere end 5.000 mentorer, som i de seneste 11 år har hjulpet mere end 80.000 familier med kvalitetssikret lektiehjælp. Vi er motiverede af at gøre en forskel for børn og unge – både fagligt og personligt. En mentor er en rollemodel og et forbillede i et ungt menneskes liv, og den opgave tager vi seriøst. For os handler det om at oplyse, inspirere og styrke troen på egne evner.
Vores koncept er simpelt: Vi engagerer landets dygtigste studerende til at hjælpe elever fra grundskolen og gymnasiet med deres faglige udfordringer i alle fag – både fysisk og online. Vores mentorer har fået 12 eller 10 i deres undervisningsfag, og værner om det unikke match.

Frist: snarest muligt
Kontaktperson:
Simone Kahl Andersen Driftchef
Kan kontaktes på: sia@mentordanmark.dk
Område: Fagvejledning
MentorDanmark
Klareboderne 3, 5. sal, 1115 København K